NYHEDER

Henrik drak over fire liter energidrik. Det kostede ham næsten livet
Stil krav til unges livsstil
Mange unge får forkert diagnose
Kostvejledning og vitamintilskud hjælper udsatte unge
Coca-Cola på tilbagetog over hele verden
Shots og snaps gør din tarm utæt



GALLERI


Se mere klik her

Madprojekt Midtbyens ungdomsskole

Beskrivelse af mad - og sundhedsprojekt på Midtbyens Ungdomsskole

Madordninger på skolen - et historisk tilbageblik

I gennem 15 år drev vi skole stort set uden nogen form for madordning. Man forventede, at eleverne, som i folkeskolen, selv sørgede for at spise morgenmad og medbringe madpakke. Men dette var aldrig tilfældet. Når vi husker tilbage, kan vi kun huske to elever, der medbragte madpakke. Samme tendens så vi med morgenmaden. Typisk spiste højst en håndfuld elever morgenmad hjemmefra. Eleverne kompenserede i stedet med sodavand og kager fra bageren. Det var almindeligt, at eleverne tiggede om franskbrød hos lærerne, der for at få ro, ofte gav efter. Elevernes yndlingspålæg var sukker. Desuden indtog eleverne store mængder kaffe og te, typisk tilsat store mængder sukker, nogle gange halv sukker og halv kaffe. Årsforbruget af sukker alene til kaffe og te (for 40 elever) løb op i 300 - 400 kg.

Første initiativ, 1991

Dette tog vi konsekvensen af og indførte frokost på skolen. Eleverne kunne bestille mad om morgenen. Kl. 9.15 fik alle elever tilbudt en bolle, fremstillet af skolekøkkenet. Ordningen var et fremskridt. Sukker- og kaffeforbruget blev mindre og elevernes koncentrationsevne blev bedre. Men der var stadig markante ernæringsmæssige problemer blandt eleverne. Den første time sad eleverne skrupsultene og ventede utålmodigt på bollen. Dette vanskeliggjorde undervisningen. Stadig så vi eleverne kompensere med sodavand og kager. Det betød, at mange, gennemgående de svageste elever, sprang bollen og frokosten over. Typisk spiste højst halvdelen af eleverne med, flere gange kun 5-10 stykker, afhængig af tilbudet.

Konklusionen var

  • at vi havde løst de mere velfungerende elevers behov, men langt fra de svages
  • at bollen kl. 9.15 ikke løste nogen problemer, men i mange tilfælde gjorde ondt værre
  • at eleverne kompenserede med sukkerholdige mad - og drikkevarer
  • at svage elever ofte sprang frokosten over

 

Næste initiativ, august 1997

Som et forsøg forsøgte vi at give en gruppe på 10 elever morgenmad hver morgen. Lærerne mødte tidligere end eleverne og dækkede et fint morgenbord, der bl.a. bestod af havregryn, mysli, rosiner, sukker, mælk, rugbrød og marmelade. I starten sad de fleste elever passivt med måbende øjne og betragtede bordet uden at smage. Men i løbet af et par uger, var alle med. I starten var havregryn et hit, senere cornflakes.

Problemer

Havregryn var ikke nok i sig selv til at få blodsukkeret op, der skulle mere til. Rosiner, lidt sukker blandet med havregryn, var løsningen. Eleverne havde i starten ikke tid til at vente på fælles borddækning. Af samme årsag mødte lærerne op før eleverne og dækkede bord. Det var her afgørende, at alt stod parat på bordet og inden for elevernes rækkevidde. Manglede der noget, fik eleverne stress. “Hvor er rosinerne?” “Er der ikke flere havregryn?” “Er der kun en liter mælk?” Elevernes eneste og klare mål var at få blodsukkeret op her og nu!

Sukker

Mange elever kan, hvis de ikke bremses i det, hælde op til 6 - 7 spiseskefulde sukker på maden. Det er derfor nødvendigt at lægge begrænsninger på forbruget. Enkelte elever må på “nedtrapning” i en længere periode for at få forbruget ned på et acceptabelt niveau (2 teskefulde). Da hovedparten af eleverne lever i et afhængighedsforhold til sukker, er produktet desværre en nødvendighed for at nå eleverne.
Rørsukker er et godt og brugbart alternativ til hvidt raffineret sukker. Desuden kan man i en periode supplere med rosiner. Den bedste måde at undgå sukker på, er at fravælge traditionelle morgenmadsprodukter og satse på f.eks. rugbrødsmadder.

Kaffe og Te

I starten drak eleverne store mængder kaffe og te, primært pga. af sukkeret. Da vi forbød sukker til kaffen, blev forbruget kraftigt reduceret. Det betød, at eleverne begyndte at spise mere mad. Sukker hæver hurtigt blodsukkeret, giver en falsk mæthedsfølelse og resulterer dermed i manglende appetit.

Mælk

Mælk indeholder et sukkerstof, laktose, og benyttes derfor af elever med lavt blodsukker på samme måde som de bruger sodavand og sukker, til i en fart at få blodsukkeret op.
Dette oplevede vi i starten, hvor eleverne kastede sig over mælken og drak alt hvad der stod på bordet. Regelen blev derefter, at eleverne kun måtte hælde mælk på maden.
Mælk, er på samme måde som sukker, at betragte som et nødvendigt onde.

Morgenmaden gav appetit til mere mad

Under forløbet erfarede vi, at det var vigtigt, at eleverne fik ro til at fordøje maden i mindst
10 min. Det var også vigtigt, at eleverne efterfølgende blev tilbudt vand. Morgenmaden og vandet kunne i en vis udstrækning erstatte elevernes store sukker- og sodavandsforbrug.
Gruppen, der spiste morgenmad, havde en markant bedre koncentrationsevne end de øvrige elever, der måtte vente på bollen kl. 9.15. Aldrig før havde vi oplevet så meget arbejdsro fra morgenstunden. Samtidig var de, der spiste morgenmad, den gruppe, der hyppigst spiste frokost.

Efter et halvt år, januar 1998, udvidede vi ordningen med “obligatorisk” frokost, mellemmåltider og morgenmad til alle.

Frokosten - principper for spisning og madlavning:

  • eleverne begynder dagen med at spise sund morgenmad
  • eleverne skal deltage omkring frokostbordet sammen med deres lærere og kammerater
  • maden tilberedes i samarbejde med en gruppe elever
  • eleverne tilbydes mellemmåltider (frugt, grønt og rugbrødsmadder)
  • eleverne tilbydes dagligt en multivitaminpille
  • elever og forældre bliver løbende inddraget i undervisningsforløb og fællesarrangementer
  • skolelægen og sundhedsplejersken er inddraget i løbende at undersøge eleverne og evaluerer forløbet
  • elevernes fysiske aktivitetsniveau øges bl.a. via idrætsaktiviteter og aktiviteter i naturen
  • skolens lærere søger løbende at udvikle undervisningsmaterialer og undervisnings- metoder i forhold til kost, adfærd og indlæringsevne

Målsætning

  • at få det fundamentale, det ernæringsmæssige, bragt i orden og dermed få skabt forudsætningerne for social og intellektuel udvikling
  • at øge den enkelte elevs livskvalitet, fysiske og psykiske formåen


Budget for 35 elever (200 skoledage)
Udgifter
Morgenmad, mellemmåltider: 5 kr. pr. elev pr. dag 35000 Kr.
Frokost: 12 kr. pr. elev pr. dag 84000 Kr.
I alt (17 kr. pr. elev pr dag) 119000 kr.

Indtægter
Elevbetaling: 8 kr. pr dag 56000 kr.
Midler fra eget budget 63000 kr.

I budgettet er der ikke indregnet udgifter til løn og inventar. Ordningen kunne være billigere. Det er dyrt at lade eleverne foretage indkøb, men en nødvendighed undervisningsmæssigt.

Overordnet princip

“Du skal sidde ved bordet sammen med din lærer og dine kammerater. Du fungerer ikke, hvis du ikke får noget mad. Vi kan ikke undervise dig, hvis du er sulten.”

Det er vigtigt, at eleverne skal sidde ved bordet i mindst et kvarter. Det virker forstyrrende, hvis elever, der enten ikke spiser eller elever som er færdige, forlader bordet i utide. Ro er vigtigt under et måltid. Samtidig “frister” man eleverne til at smage på mad, de ellers ikke ville røre. Situationen omkring bordet virker opdragende. Her indlæres bordskik, “gode” manérer og emner fra undervisningen og dagligdagen vendes og drejes på en ny måde.

Mulighed for at vælge

Ved bordet er det vigtigt, at eleverne selv får muligheden for at vælge. Det er vigtigt, at der er forskellige tilbud og forskellige farver på et veldækket bord. Salaten må helst ikke blandes sammen. Gulerødderne, agurkerne, tomaterne og salaten skal skæres i stave/både og placeres på fade, lige til at tage og putte i munden. Det er samtidig vigtigt, at eleverne selv til en vis grad har valgt retterne, så man har sikret sig, at eleven kan lide det, man serverer. Samtidig undgår man, at eleverne udviser modstand og trods mod de retter, der er ukendte for dem.
Et andet og afgørende princip er, at der altid skal være mad nok på bordet. Det giver eleverne den nødvendige ro til at spise sig mætte på en stille og rolig måde. For lidt mad på bordet giver til gengæld eleverne stress og trang til at “hamstre” Man behøver nødvendigvis ikke at dække bordet med det hele, men kombinere med en buffet.

Kræsne børn

Når man arbejder med kræsne børn, er det nødvendigt at indgå kompromisser. Det er i første omgang vigtigere, at eleverne spiser, end det lige er det mest ernæringsrigtige mad, der indtages. Bøf, kartofler og bearnaisesovs er måske ikke det mest ernæringsrigtige, men et godt kompromis. Kræsne børn skal have valgmuligheder og have oplevelsen af at kunne bestemme selv. Megen kræsenhed bunder i manglende kendskab. Det man aldrig har smagt og ikke kender, kan man ikke lide.

En typisk ugeplan

Menu
Morgenmad: Havregryn, mysli, mælk, cornflakes, tykmælk, rugbrød, pålæg
og vitaminpiller (Omnimin eller Urte plus total)

Mellemmåltider
Frugt, grønt og rugbrødsmadder

Frokost
Mandag
Kødsovs, pizza
Pastasalat med tun
Grøn salat, dressing
Tirsdag
Pita Kebab Bar
Lav din egen pita
Bøf, fiskefrikadeller og grønt
Ærter, majs, tomat, agurk, peberfrugt
Onsdag
Bøf med ovnbagte kartofler
Salat med tomat og agurk
Ærter og bønner, flutes
Dressinger
Torsdag
Gryderet med ris
Kyllingelår og salat
Fredag
Pastasalat bar
Ærter, majs, tomat, agurk, peberfrugt
Flutes, dressinger, frikadeller, fiskefilet’er og farsbrød

Vi har haft stor succes med et koldt bord bestående af bl.a. salatbord, brød, pålæg og forskellige fiskeretter. Her følger en opskrift til ca. 30-40 elever. Menuen er udarbejdet af Bigger Larsen, daglig leder af køkkenet. Det kolde bord kan varieres i det uendelige, kun fantasien sætter grænser.

Menu: Salatbar med tunsalat, fiskefrikadeller, torskerogn og sild

Salatbord
8 tomater i både
3 agurker i skiver eller tern
3 dåser majs
3 avokado i tern
1 bd. salatløg
1 melon i skiver
½ salathoved
3 peberfrugter i tern eller strimler
6 gulerødder i stave
1 skål sorte eller grønne oliven
1 skål bønnespirer

Tunsalat.
8 dåser tun i vand
1 dåser majs
Ca. 3 dl tykmælk
Evt. 4 spsk. mayonnaise
Salt
Peber
Evt. karry

Fiskefrikadeller
2-3 kg rørt fiskefars

Flutes
5-6 lange, grove flutes
1-2 rugbrød
Skæreost
1 pakke smør

Dressing
2 l tykmælk/ymer/ A-38 (Laves efter fri fantasi)
Diverse krydderier og hvidløg

3-4 dåser torskerogn
2 citroner

2 glas marinerede sild
2 bakker karrysalat

Slikboden

Da slik og sodavand er den største konkurrent til maden, var en vigtig del af projektet, at få lukket skolens slikbod. Resultatet er blevet, at vi stort set aldrig ser slik og sodavand på skolen mere. Vi har aldrig hørt elever brokke sig over slikbodens lukning. Det blev forbudt at drikke sodavand i hverdagen, hvilket gav nogle problemer. De mest sukkerafhængige havde svært ved blot at stoppe, flere drak sodavand i smug.

Kostprojekt og pædagogik

Noget af det eleverne mangler mest er omsorg. En god måde at vise et barn omsorg på, er at sige: “Sæt dig ned, så finder jeg noget mad til dig, du må være sulten”
En af de vigtigste egenskaber, man skal besidde, når man som voksen omgås børn, er at forstå de signaler børnene udsender. Ser man ikke symptomerne på fejlernæring, forstår man ikke denne elevgruppe fuldt ud. Kendskab til symptomer på fejlernæring, er derfor altafgørende, når der arbejdes med netop denne elevgruppe.

Vi bebrejder ikke længere en elev for hans træthed, nu giver vi ham noget mad og et klap på skulderen.

Elevbetaling

Eleverne betaler for maden 1 måned forud, svarende til 8 kr. pr. dag. Der er meget administration forbundet med ordningen, men vi fastholder elevbetalingen fordi,

elevbetalingen er en økonomisk nødvendighed
elevbetalingen signalerer, at maden er vigtig og værdifuld
elevbetalingen er med til at fastholde forældrenes opmærksomhed omkring elevernes kost og velfærd

Undervisning i kost og sundhed

Traditionel undervisning i kost og sundhed handler i mange tilfælde om noget overordnet og om abstrakte overvejelser.
Denne form for undervisning har absolut ingen effekt på denne elevgruppe. Her handler det om at være konkret.

  • Vi følger følgende fremgangsmåde
  • eleverne udfylder sammen med en lærer et spørgeskema, der primært handler om symptomer på vitamin- og mineralmangel
  • eleverne bliver målt og vejet
  • eleverne får målt hvilepuls og blodtryk
  • eleverne beregner egen kost via edb-program
  • dataerne bliver samlet, forklaret og diskuteret i gruppen
  • der bliver sat speciel fokus på forholdet mellem symptomer på vitamin/mineralmangel, lavt blodsukker og dårlige madvaner

Metoden gentages i løbet af skoleåret. Oplever en elev, at han vokser, taber sig eller får lavere hvilepuls, giver det eleven konkrete beviser på, at “det nytter noget” og dermed motivation til at fortsætte forløbet. Gode resultater animerer desuden andre elever til at følge trop! Det er ikke den teoretiske undervisning, der er vigtigst, men at eleverne oplever og lærer gennem sanserne.

Mål:

  • at øge den enkelte elevs bevidsthed om sin egen krop og kropsfunktioner
  • at øge elevernes viden om mad, madens tilberedning, næringsstoffer og mangelsymptomer
  • at øge elevernes bevidsthed om madens betydning for helbredet, psykisk/fysisk velbefindende og intellektuel formåen

Forældresamarbejde:

Forældrene bliver på et aftenmøde, på samme måde som eleverne, præsenteret for materialet, omhandlende sammenhænge mellem kost, adfærd og indlæringsevne. Projektet fremlægges for forældrene, og der aftales en fælles strategi.
Senere i forløbet bliver forældrene indbudt til spisning på skolen. Her serveres der mad under de samme forhold, som eleverne dagligt indtager måltiderne under. Madordningen evalueres sammen med forældrene. Ny strategi aftales.

Mål:

  • at forældrene opnår samme bevidsthed som eleverne og dermed får mulighed for at videreføre projektet hjemme
  • at elever, forældre og lærere får et fælles konkret projekt at være sammen om
  • at skabe forudsætninger for at bryde den sociale arv

Efter 2 år evaluerede vi projektet

Vi kunne konstatere

  • at alle elever nu spiste med ved frokostbordet
  • at ca. 90% spiste morgenmad
  • at ca. halvdelen af eleverne hver dag spiste en multivitaminpille
  • at elever, der dagligt spiste multivitaminpiller, gjorde de største fysiske og psykiske fremskridt
  • at de fleste elever var begyndt at vokse, typisk ½ -1 cm pr måned
  • at eleverne var blevet væsentlig bedre til at koncentrere sig, især om formiddagen
  • at eleverne havde færre konflikter indbyrdes og sammen med lærerne
  • at fraværet pga. sygdom var blevet mindre
  • at de sædvanlige forårskriser blandt eleverne (nedtrykthed, kuller og forsømmelser) var blevet mindre
  • at kontakten blandt elever og lærere var blevet tættere, som følge af samværet ved spisebordet
  • at forbruget af sodavand, kager, slik og sukker blandt eleverne var reduceret til et minimum
  • at elevernes besøg hos bageren var reduceret til et minimum
  • at symptomer på lavt blodsukker stadig var et problem blandt eleverne på skolen
  • at symptomer på dårlig ernæring, herunder vitamin - og mineralmangel, stadig var udbredt
  • at elever med symptomer på allergi, (F.eks. gentagende forkølelser og høfeber) gjorde de færreste fremskridt

Samlet kunne vi konstatere, at ordningen har været en stor succes. Ingen andre enkelte projekter har i skolens historie givet så meget fremskridt og grund til optimisme. Projektet er nu blevet en naturlig og uundværlig del af dagligdagen. Vi vil løbende evaluere og videreudvikle projektet. De eneste problemer vi har oplevet med projektet er, at vanskeligheder med at få kradset pengene ind. Det har vist sig, at det ikke er nogen kunst at få selv kræsne elever til at spise. De skal blot have det rette tilbud, samt beskyttes mod underlødige produkter.

En elevudtagelse: “Jeg kan ikke li´ maden, men når den står på bordet, spiser jeg den alligevel!”

Skolens motto:

Man løser ikke alle problemer med ernæring, men man løser ingen uden!

Webkost | Gernersvej 4 | 8260 Viby J | Tlf. 86 14 16 46 | Mobil. 30 91 39 90 | frede@webkost.dk
Udviklet af SideWalk webbureau ©