Madsminke gør børn hyperaktive
Sæby Folkeblad 19 september 2007, 1 . sektion side 24
Af Hanne Lauritsen Grøn Guide
Ny forskning offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet, viser, at børn, der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige farve- og tilsætningsstoffer, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen. Alle de omtalte stoffer er forbudt i økologiske fødevarer.
– Fødevareindustrien burde droppe alle disse stoffer. Men regeringen og lokale politikere behøver ikke vente på industrien, for der findes allerede et økologisk alternativ for skoler og daginstitutioner, som betyder, at vi ikke behøver udsætte vores børn for unødvendig kemi i maden, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.
Økologisk Landsforening opfordrer fødevareindustrien og regeringen til at handle på baggrund af den nye forskning.
Det er især farvestoffer og det meget anvendte konserveringsmiddel natriumbenzoat (E211), der står for skud.
Et af de væsentligste principper i den økologiske fødevareproduktion er at skabe rene fødevarer med naturlig holdbarhed og farve.
– De økologiske producenter – i modsætning til andre i fødevareindustrien – hverken vil eller må skabe fødevarer med unaturlig lang holdbarhed. Høj råvarekvalitet og godt håndværk gør de kemiske krykker helt unødvendige, siger Paul Holmbeck.
– De nye forskningsresultater bekræfter os i vores meget restriktive holdning til tilsætningsstoffer. Det nye er, at der ud over sundhedsmæssige fordele ved de økologiske krav også er adfærds- og læringsmæssige fordele ved at spise økologisk ¿ især for børnene. Økologisk mad i skoler og daginstitutioner bør være en selvfølge.
 Farvestoffer, der gør børn hyperaktive: Hindbærbrusen er død
24timer København 14 september 2007, 1 . sektion side 14
Udskældte farvestoffer ryger ud af sodavand


Enhver forælder med respekt for sig selv ved, at der skal stå hindbærbrus på ungernes fødselsdagsbord, hvis det skal blive en rigtig fest.
Men det er slut. Hindbærbrusen er død. Taget af hylden i Netto, for den indeholder nemlig de udskældte azo-farvestoffer, som ifølge britiske forskere gør børn hyperaktive.
Af samme grund har Bryggeriforeningen givet hinanden håndslag på at stoppe produktionen af sodavand med azo-farvestoffer fuldstændig.
Azo-farve stadig tilladt
Men du risikerer stadig hyperaktive børn til børnefødselsdagen. Det er nemlig ikke kun i de røde og gule sodavand, de trælse farvestoffer optræder.
»Myndighederne tillader stadig brugen af azo-farvestoffer. Som producenter ønsker vi at producere de varer, som forbrugerne efterspørger og føler sig sikre ved. Derfor imødekommer vi nu et voksende forbrugerønske,« siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
En helt rolig børnefødselsdag er du altså ikke sikret, selv om sodavanderne nu bliver afgiftet. Azo-farvestofferne er nemlig puttet i rigtig mange andre af fødselsdagsbordets godter. Så når du svinger indkøbskurven op til børnefødselsdagen eller aftenhyggen, ender du hurtigt med slik og kager, som er farvet sjove med op til flere azo-farvestoffer. Og det er ikke gjort med det. Hvis din teenager sprutter lidt mere end sædvanligt, kan du måske finde svaret på bunden af den gule Bacardi Breezer, som den unge har slukket tørsten med. Den indeholder nemlig også farvestoffer med hyperaktiv effekt.
Mail til Forbrugerrådet
De mange aktivitetsbomber på supermarkedernes hylder får nu Forbrugerrådet til at opfordre forbrugerne til at maile ind, når de støder på varer med azo-farvestoffer.
»Vi vil gerne have, at producenter og forhandlere går samme vej som Bryggeriforeningens medlemmer og fjerner de problematiske farvestoffer,« siger fødevarepolitisk medarbejder Sofie Kragh Holm.
Fakta
E102 – Tatrazin
E104 – Quinolin gult
E110 – Sunset Yellow FCF
E122 – Azorubin
E124 – Ponceau 4R
E129 – Allura Red AC
Finder du et eller flere af disse stoffer, kan du sende en mail til Forbrugerrådet 
hyperaktiv@fbr.dk, hvor du skriver varens navn, butikkens navn og tilsætningsstoffets nummer.

Fiskeolie kan hjælpe ADHD-børn
Politiken 09 november 2007, 1 . sektion side 15

Hyperaktivitet. Kosttilskud med fiskeolie kan hjælpe børn, der har fået diagnosen ADHD – eller DAMP.
Det viser svenske undersøgelser, skriver Dagens Nyheter, og det får den danske ekspert i ADHD, dr. med. Per Hove Thomsen fra Århus Universitetshospital til at betegne forskningen som spændende og lovende.
»Fiskeolier og omega3 fedtsyrer har været i kikkerten tidligere i forbindelse med behandling af ADHD. Hidtil har vi ikke kunnet dokumentere effekter på ADHD-symptomerne men kun, at fiskeolie havde en positiv indvirkning på indlæringsevnen hos ADHD-børn«, siger Per Ove Thomsen.
»Det har altså ikke været vist før, at fiskeolie kan have en effekt på de tre ADHD kerne-symptomer hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Er det tilfældet, er fiskeolie jo et meget appetitligt alternativ til anden behandling af ADHD-symptomerne«, siger han men understreger samtidig, at han ikke kender de konkrete forskningsresultater.
»Normalt står børn og forældre i kø for ADHD-behandling. Nu kan de selv beslutte, om de vil prøve med kosttilskud og også selv se, om det har nogen effekt«, siger psykolog Sven Östlund, der er en af forskerne bag undersøgelsen, til Dagens Nyheter.
I alt har 75 børn i alderen 8 til 18 år medvirket i undersøgelsen. De har alle fået diagnosen ADHD, der tidligere blev kaldt DAMP.
Halvdelen af børnene fik kosttilskud i form af seks fiskeoliekapsler med et højt indhold af omega-3 fedtsyren EPA, mens den anden halvdel fik et placebo i form af almindelig olivenolie.
Efter et halvt år kunne forskerne konstatere, at 47 procent af de børn, der fik fiskeolie, viste tegn på bedring.
Den svenske undersøgelse er endnu ikke publiceret i et medicinsk tidsskrift. 
soren.dilling@pol.dk

DAMP-barnet der blev rask
Nordjyske Stiftstidende Hjørring 25 august 2007, 3 . sektion side 11
FORVANDLING: En streng diæt gav Kasper Eriksen ro i sindet – men kampen var hård

Af Lars Hofmeister lars.hofmeister@nordjyske.dk
FREDERIKSHAVN: I et hus i Søndergade i Frederikshavn sidder Kasper og kigger på mig. Han er rolig, koncentreret og lyttende.
Ved bordet sidder også Kaspers forældre, og hvis forbipasserende kiggede ind gennem vinduet, ville de tænke, at her sidder en gennemsnitsfamilie og ser fotos fra årets telttur i Sverige.
Men gennemsnitlig er ikke et dækkende ord for familien Eriksen, der har været flere trængsler igennem end de fleste.
Da Kasper Eriksen var syv år, fik han diagnosen DAMP.
Kaspers forældre – Ellen og Johannes Eriksen – kæmpede imidlertid deres helt egen hårde kamp mod det etablerede behandlersystem, og i dag har 20-årige Kasper fået den indre ro tilbage og har et normalt liv.
En børnevaccination
Ellen Eriksen er tidligere børnesygeplejerske, og hun er overbevist om, at Kaspers ¿DAMP¿ skyldes en børnevaccination, hvor ¿et eller andet gik galt¿ i Kaspers krop.
Baggrunden for denne mistanke skal ses i, at kun en uge efter vaccinationen blev Kasper syg med blandt andet akutte vejrtrækningsproblemer – og problemerne fortsatte de næste tre år.
Trommehinden sprang adskillige gange, han havde tit høj feber, og Kasper måtte også døje med blandt andet mellemørebetændelse, falsk strubehoste, astmatisk bronkitis, lungebetændelse, helvedesild og mavepine.
Lægerne kunne imidlertid ikke finde noget unormalt ved Kaspers helbredstilstand.
– Det var meget svært for os at se på. Kasper var jo på mange måder en svækling, og vi tog aldrig nogen steder uden Panodil og næsedråber, siger Ellen Eriksen.
Samtidig var Kasper hyperaktiv. Han kunne kun sidde ved spisebordet nogle få sekunder af gangen, og han kunne finde på at banke sit hoved gentagne gange ind i væggen og var i det hele taget ulykkelig, når han skulle sidde stille.
I børnehaven har han fortsat besvær med at koncentrere sig. Han undgår aktiviteter med de andre børn, og pædagogerne konstaterer samtidig, at Kasper konstant er sulten og endda kan finde på at spise de andre børns madpakker.
Da han begynder i 1. klasse, konstaterer en skolepsykolog, at Kasper har damplignende symptomer, og senere stillede en børnelæge den endelige diagnose: ADHD – som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
Ifølge Ellen Eriksen er en ADHD-diagnose det, som vi oftest kender som en DAMP-diagnose i Danmark.
– Vi var selvfølgelig bange for, hvad der skulle blive af Kasper. Ifølge statistikken er der mange DAMP- og ADHD-børn, der senere i livet er indblandet i misbrug og kriminalitet, siger Johannes Eriksen.
Udover de mange bekymringer over fremtiden, var der også meget at forholde sig til nu og her.
Lærerne i Kaspers skole måtte nemlig konstatere, at de ikke magtede ham, og derfor – efter et skoleskift – blev Kasper tvangsflyttet over i amtets såkaldte DAMP-klasse i Frederikshavn.
– Jeg synes ikke, Kasper egnede sig til at gå i den klasse, men der var ikke noget at gøre. Han kunne ikke få lov til at gå i en almindelig skole, selv om han fungerede godt socialt, siger Ellen Eriksen
Sammen med sin mand tog hun for alvor kampen op mod de gængse behandlingsmetoder, og den tidligere børnesygeplejerske nægtede at acceptere, at hendes søn skulle indtage Ritalin som et led i behandlingen.
Ifølge Ellen Eriksen er Ritalin den hyppigst anvendte medicin ved opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelse.
– Problemet er, at Ritalin er beslægtet med amfetamin, og derfor kan stoffet være vanedannende og har diverse bivirkninger, siger Ellen Eriksen.
Det afgørende skridt i forløbet kommer ikke fra Danmark, men fra Australien.
Hjælp fra Australien
Via Ellen Eriksens bror kom familien i 1996 i kontakt med den australske kinesiolog Cameron Dawson, der boede i Melbourne.
– Vi havde hørt, at han var fantastisk til at hjælpe børn med indlæringsvanskeligheder, og på Dawsons anbefaling satte vi Kasper på en streng diæt, fortæller Ellen Eriksen.
Kasper måtte ikke få gluten, mælk, sukker og æg, og udover at den dengang 10-årige Kasper naturligvis var rasende over aldrig at måtte få sukker, satte diæterne og den alternative behandling også sindene i kog andre steder.
En skolepsykolog, der var tilknyttet Damp-klassen i Nordjyllands amt, stiller sig meget tvivlende over for den alternative behandling og er dybt forarget over, at Kasper udsættes for en streng diæt og samtidig skal have naturmedicin (citron dråber, vitaminer og mineraler) flere gange om dagen.
Helt urimeligt
I et brev, dateret 17. juni 1997, skriver psykologen blandt andet.
¿Undertegnede forholder forældrene, at jeg finder det helt urimeligt, at Kasper udsættes for så mange prøvelser uden at vide, om det hjælper, og uden at der er lægelig indikation derfor. Jeg foreslår, at forældrene i en periode at lægge alle behandlinger på hylden og lade Kasper spise, hvad han har lyst til og se, om han bliver glad og godt tilpas.¿
Men trods den sønderlemmende kritik fra skolepsykologen, holdt Kaspers forældre fast i den alternative behandling, der også medførte et besøg hos Cameron Dawson klinik i Melbourne, hvor Kasper blev undersøgt.
Efter undersøgelsen konstaterede Dawson, at Kasper havde taget skade af en kighostevaccination, hvilket som nævnt altid har været Ellen Eriksens opfattelse.
Under opholdet i Australien modtog Kasper kinesiologiske behandlinger og 10 kiropraktiske behandlinger og fik samtidig besked på at fortsætte diæten hjemme i Danmark.
For at genoprette balancen i krop og hjerne blev Kasper derudover behandlet med lyd – det såkaldte Corrective Sounds (på dansk – Vibrationel Kinesiologi).
Midt i al denne virvar af alternativ behandling og kritik fra myndighederne kommer der samtidig en ny og vigtig ændring i Kaspers liv.
Amtets DAMP-klasse bliver nedlagt. I stedet beslutter Kaspers forældre at flytte ham til Rudolf Steinerskolen i Hjørring, der har en helt anden tilgang til indlæring, og på den nye skole er den absolut største succesoplevelse, at Kasper lærte at læse i løbet af kun to måneder.
I det hele taget tog Kaspers udvikling en stor positiv drejning derefter.
– Der var tale om en åbenbaring, og jeg kan huske, hvor stolt og glad jeg var, da jeg lærte at læse, siger Kasper Eriksen, der ellers ikke husker ret meget fra sin periode som DAMP-barn.
Kontrollen genoprettet
Men fakta er, at tre år efter mødet med Cameron Dawson bliver der endelig ro i Kaspers krop, energi er der masser af, og koncentrationen er i fokus.
I sjette klasse begyndte Kasper at spille på elbas i Frederikshavn Musikskole, og efter afsluttet 9. klasse på Rudolf Steiner Skolen valgte han at tage 10. klasse på Vester Thorup Musik og Drama efterskole i Fjerritslev. Efter 10. klasse blev han optaget på musiklinjen på Produktionsskolen i Nørresundby. Dernæst blev han optaget på et treårs MGK (musik grundkursus) på Hjørring Musikskole.
Kasper er nu startet på det tredje år på MGK og har til hensigt at søge optagelse på Musikkonservatoriet til næste år.
Rundt om sundt: DAMP-børn mangler magnesium
Politiken 25 marts 2006, 6 . sektion side 12
Af Red.
En fransk undersøgelse synes at pege på, at et flertal af de urolige og hyperaktive DAMP-børn, også kaldet børn med ADHD, mangler magnesium, skriver Vitalrådet. I en lille undersøgelse viste det sig, at børnene ved undersøgelsens start i gennemsnit kun havde cirka fire femtedele af den magnesium i cellerne, som normale voksne har. Derfor fik de dagligt i 1-6 måneder et tilskud af 6 mg magnesium og 0,8 mg B6-vitamin per kilo legemsvægt. Alle børnene viste angiveligt bedring i form af øget koncentrationsevne og opmærksomhed.       
   Debat: Du gør hvad du spiser
Politiken 13 maj 2006, 3 . sektion side 1
Forskningen viser en direkte forbindelse mellem junkfood og voldelig adfærd. Vi fører en hård kurs mod kriminalitet, men blæser på årsagerne til den.

Af George Monbiot, kommentator, The Guardian
Fører tv-kiggeri til kriminalitet? Forestillingen om, at mennesker går ud og efterligner den vold, de ser i fjernsynet, er genstand for en evindelig diskussion blandt kriminologer.
Her vil jeg beskæftige mig med en mere løjerlig og måske også mere interessant teori: Hvis kriminaliteten virkelig breder sig fra flimmerkassen til virkeligheden, så er det ikke programmernes skyld, men snarere alt det ind imellem udsendelserne. Teorien går ud på, at volden udspringer af alle de reklamer, der viser os idylliske billeder af et familieliv, som er klinisk renset for mørke sider.
Lad mig indlede min sælsomme argumentation med en undersøgelse, der blev offentliggjort i det seneste nummer af lægetidsskriftet Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine. Her fremlægges empirisk dokumentation for tesen om, at børn, der ser mere tv end andre, spiser mere af den mad, der fremhæves i tv-reklamerne. »Hver ekstra times tv-kiggeri«, hedder det, »kædes sammen med et ekstra indtag af 167 kilokalorier om dagen«.
De fleste af disse ekstra kalorier kommer fra junkfood: sodavand, chips, kager, slik, burgere og paneret kylling. Der kan også konstateres en sammenhæng mellem tv-kiggeri og lavere indtagelse af frugt og grøntsager, hedder det i rapporten.
Der er ikke længere seriøs diskussion om, hvad en sådan tv-kost gør ved kroppen. Den britiske regering udsendte i sidste måned en undersøgelse, der viser, at antallet af skolebørn, som i klinisk forstand er svært overvægtige, er næsten fordoblet på ti år. I dag tilhører 27 procent af pigerne og 24 procent af drengene mellem 11 og 15 år denne kategori, og det betyder, at de er langt mere udsatte for at få diabetes og for at dø, inden de fylder 50.
Et nok så interessant spørgsmål er, hvad tv-kosten gør ved menneskets hjerne. Der findes efterhånden snesevis af undersøgelser, som viser, at denne kost er lige så skadelig for hjernen som for hjertet og bugspytkirtlen. Der ser blandt andet ud til at være en sammenhæng mellem dårlig mad og voldelig og asocial adfærd.
De mest opsigtsvækkende resultater blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Nutritional and Environmental Medicine i 1997. Forskerne havde gennemført et kontrolleret dobbelt blindforsøg i et fængsel for forhærdede ungdomsforbrydere mellem 13 og 17 år. Mange af de pågældende drenge manglede bestemte næringsstoffer. I forhold til de daglige mængder, som den amerikanske regering anbefaler, indtog de kun 63 procent af den fornødne jern, 42 procent magnesium, 39 procent zink, 39 procent B12-vitamin og 34 procent af den anbefalede mængde folat.
Forskerne behandlede halvdelen af drengene med kapsler indeholdende de manglende næringsstoffer, mens den anden halvdel fik placebo. De rådgav desuden alle forsøgspersonerne om, hvordan de kunne forbedre deres kost. Antallet af voldelige episoder, der skyldtes personer i kontrolgruppen (de, der fik placebo), faldt med 56 procent, mens faldet i forsøgsgruppen var på 80 procent. Blandt de personer i kontrolgruppen, der afviste at forbedre deres kost, var der intet fald i voldeligheden. Forskerne gennemførte desuden EEG-undersøgelser af personerne for at måle den elektriske aktivitet i hjernen på dem, og efter 13 uger med kosttilskud var de unormale mønstre aftaget betydeligt.
En lignende undersøgelse, der blev offentliggjort i British Journal of Psychiatry i 2002, viste, at antallet af disciplinære forseelser blandt yngre indsatte i et fængsel faldt med 26 procent, når de fik et tilskud af de vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som de manglede. I kontrolgruppen af tilsvarende personer, som ikke fik noget kosttilskud, kunne man ikke konstatere noget fald.
Et forskerhold i Finland gennemførte en tilsvarende undersøgelse og konstaterede, at samtlige 68 voldsforbrydere, som de undersøgte, led af reaktiv hypoglykæmi: en unormal tolerance over for glukose forårsaget af overdreven indtagelse af sukker, kulhydrater og stimulanser som koffein.
Hovedforfatteren til undersøgelsen fra 2002, Bernard Gesch, sagde i marts i år til tidsskriftet Ecologist, at »dårlige kostvaner i dag er en sikrere indikator for kommende voldelig adfærd hos en person end vedkommendes tidligere voldelige adfærd (…) Ligeledes er en diagnose for psykopati, der tidligere blev betragtet som en sikrere indikator end en persons kriminelle fortid, stadig langt efter det, man kan forudsige blot ved at kigge på, hvad personen spiser«.
Hvorfor skulle det komme som en overraskelse, at der er en forbindelse mellem kost og adfærd? Ud over at det har fysiologiske virkninger at spise for meget sukker – det må være åbenlyst for enhver, der har deltaget i en børnefødselsdag – så kan hjernen, der er afhængig af præcise biokemiske processer, ikke fungere ordentligt uden de rette råstoffer. De vigtigste af disse råstoffer synes at være umættede fedtsyrer (særlig af typen omega 3), zink, magnesium, jern, folat og B-vitaminerne. Det er præcis de samme stoffer, som fangerne i undersøgelsen fra 1997 havde størst mangel på.
Jo mere junkfood, man spiser, desto mindre plads har man til fødevarer, der indeholder de stoffer, som hjernen har brug for. Det betyder ikke, at de producenter, der reklamerer for fødevarer, bærer hele skylden for forringelsen af vores kost. Som det fremgår af Graham Harveys nye bog We Want Real Food, så har det industrialiserede landbrug, der er baseret på kunstgødning, i høj grad været med til at sænke mineralindholdet i grøntsager, og kvaliteten af mælk og kød også er blevet ringere. Vi kan heller ikke konkludere, at dårlig kost er den eneste årsag til kriminalitet og antisocial adfærd. Men de undersøgelser, jeg har læst, tyder på, at enhver regering, der hævder at tage kriminalitet alvorligt, bør begynde at slå ned på annoncørerne.
På europæisk niveau er sammenhængen endnu tydeligere. EUs mediekommissær holdt for nylig en tale for en gruppe tv-chefer og fortalte om sine planer om at tillade product placement i europæiske tv-programmer. Product placement betyder, at annoncørerne skal have lov til at promovere deres produkter i selve programmerne og ikke blot i reklameblokkene imellem dem. Hun var utilfreds med, at EU-parlamentet havde kritiseret hendes forslag. »I bliver nødt til at kæmpe for det«, sagde hun til tv-cheferne. »Jeg vil gerne understrege, at jeg har brug for jeres opbakning i denne sag«.
Javist. Og skide være med årsagerne til kriminalitet.
Oversættelse Tonny Pedersen
         
Kosttilskud bremser kriminalitet
Politiken 14 juli 2002, 1 . sektion side 1
Kosttilskud til unge kriminelle sænker den generelle kriminalitet med en fjerdedel og voldelige episoder med næsten 40 procent, viser engelsk undersøgelse. Professor i ernæring ønsker en dansk kortlægning.

Af Thomas Hoffmann
En engelsk undersøgelse viser, at man kan sænke kriminaliteten betydeligt, let og billigt ved blot at give de kriminelle lidt flere næringsstoffer i kosten.
Undersøgelsen er lavet af et hold forskere fra blandt andet Oxford University på en lukket institution for kriminelle unge i England og er støttet af det engelske indenrigsministerium. 231 mænd på 18-21 år blev fulgt i ni måneder for at kortlægge kriminaliteten blandt dem og over for personalet på institutionen. Efter de ni måneder fik halvdelen af de unge piller og olie med vitaminer, mineraler og fedtsyrer, mens den anden halvdel fik piller og olie uden næringsindhold. Denne periode varede også i ni måneder. Ved forsøgets slutning var kriminaliteten dalet med 26 procent blandt de unge, som spiste vitaminer. Den grove, voldelige kriminalitet alene faldt med 37 procent. Mængden af kriminalitet i gruppen af unge, som fik piller uden næringsstoffer, var den samme som før.
»Det er meget interessant«, mener professor Kim Fleischer Michaelsen fra Forskningsinstituttet for Human Ernæring ved Landbohøjskolen.
»Forsøget er lavet efter et meget stærkt design. De har blandt andet trukket lod om, hvem der skulle deltage, og de, som har undersøgt forsøgspersonerne, har ikke selv vidst, hvad de unge har fået af tilskud«, siger Kim Fleischer, som har speciale i børneernæring. Han er enig med de engelske forskere i, at resultatet sandsynligvis vil være endnu tydeligere i befolkningen generelt end på en lukket institution, hvor de indsatte får regelmæssige måltider.
»Der er store perspektiver i det, for det er sandsynligt, at nogle i befolkningen har dårligere dækning af vitaminer og mineraler, og hos dem er effekten nok endnu stærkere«, vurderer Kim Fleischer. Han opfordrer regeringen til at kigge nærmere på sammenhængen mellem kosttilskud og kriminalitet.
»Der skal flere resultater til, før vi med sikkerhed kan sige, om det er vitaminer, mineraler eller fedtsyrer, som giver en effekt. Man skal bestemt følge op på sådanne studier«, siger professoren.
Han vurderer, at et kosttilskud sandsynligvis også vil have effekt på adfærd i andre aldersgrupper.
Resultatet af den engelske undersøgelse overrasker ikke lærer Frede Bräuner, der til daglig arbejder med besværlige unge på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Her er kosten selve kernen i at få de unge på ret køl.
»Vi har kørt et madprojekt for socialt udsatte unge i mange år, og vi kan mærke på dem, at når de får sundere mad, ændrer de adfærd. De bliver roligere og er ikke så aggressive. Det er min klare fornemmelse, at det gælder både deres omgang med mennesker og kriminalitet«, siger Frede Bräuner, som har arbejdet på skolen i 17 år.
De engelske forskere har nu udvidet forsøget fra ungdomsinstitutionen for at finde ud af, om vitaminer har samme effekt på kriminalitet i befolkningen generelt
  Teenagere ser alt for lidt til solen
Nordjyske Stiftstidende 15 marts 2007, 1 . sektion side 12

Mange 14-15-årige opholder sig tilsyneladende så meget i skyggen, at de risikerer D-vitaminmangel.
De får simpelthen ikke sol nok til at opretholde kroppens optimale niveau af D-vitamin. Derved kan de på længere sigt risikere at blive ramt af knogleskørhed, fordi D-vitamin er nødvendigt for, at kroppen kan optage kalk fra kosten.
En kost- og helbredsundersøgelse blandt 145 8. klasses elever i Vejle har overraskende afsløret, at 80-90 pct. af eleverne havde et alt for lavt D-vitaminniveau.
Selv om sommeren 2006 hørte til en af de bedre, hvad solskinstimer angår, så havde de alligevel ikke nok på D-vitaminkontoen, da de i september fik taget en blodprøve som led i et kostforsøg.
Sund kost virker
Forsøget gik ud på at måle, hvorvidt et enkelt dagligt sundt måltid gør børn sundere. Til det brug fik halvdelen af eleverne udleveret et dagligt frokostmåltid, mens resten måtte nøjes med deres madpakke.
Overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, der har ledet undersøgelsen, fortæller, at resultatet var målbart allerede efter en to måneders periode. Elever, der fik den sunde kost fik bl.a. en højere blodprocent og et højere indhold af flere proteiner, der har betydning for bl.a. udvikling af muskulaturen. Desværre viste det sig også, at ni ud af ti får for lidt D-vitamin. D-vitaminet lå lavest i kontrolgruppen, der ikke fik det daglige, sunde måltid.
– Selv om der er D-vitamin i f.eks. fede fisk, kan man ikke spise sig til et normalt D-vitamin niveau. Det kan kun solens stråler fremkalde, siger Henrik Hey.
Han fortæller, at ca. 25 pct. af børnene fra Vejle-forsøget har lige så lavt D-vitaminniveau, som man normalt finder hos tilslørede indvandrerkvinder.
Sol med måde er sundt
Overlæge Henrik Hey tror, det hænger sådan sammen:
– Det er som om, vi er blevet solforskrækkede her i landet. Børn bliver smurt ind i solcreme og dækket til med tøj fra de er helt små. Selvfølgelig skal man tage risikoen for hudkræft alvorligt. Men 15-30 minutter i solen og almindelige udendørsaktiviteter skader ikke.
Piller: Hovedpine, mavepine, nervøsitet og stress: Det dopede Danmark
Information 13 juli 2007, 2 . sektion side 34 / 35
Snup da bare en pille. Vi søger i stigende grad at løse problemer med et hurtigt medicinsk fix. Især forbruget af stærk medicin blandt unge stiger, men ingen kender konsekvenserne af, at vi i stigende grad bruger medicin til at forbedre vores liv

Af Lise Richter
Julie Amby er en helt almindelig medicinforbruger. Som astmabarn har hun brugt en maske med binyrebarkhormon en gang om dagen. I dag 24 år gammel nøjes hun med at tage de stærke hormoner, når der er optræk til et astmaanfald. Hun får også små doser antidepressiv medicin. Det virker smertestillende, men gør hende også sløv og tør i munden. Sat op over for smerte og kronisk hovedpine efter et biluheld, så foretrækker hun dog medicinen. Når hovedpinen alligevel indtræffer, så står den på Panodiler et par gange om ugen. En halv sovepille kan hun godt finde på at tage et par gange om måneden. Piller, som hun har fået af sin mor. Det giver en tryghed at have pillerne liggende, når søvnen ikke vil indfinde sig.
Hovedpine, mavepine, nervøsitet, stress og søvnbesvær – en ting er sikkert: medicin skal der til. Lige fra sovemedicin til lykkepiller og hovedpinepiller. Alt sammen skylles ned i den skønneste orden, for vi vil ikke længere finde os i så meget fra kroppens side.
Blandt de 11 til 15-årige er medicinforbruget fordoblet fra 1988 til 2006, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet (KU). Det stigende medicinforbrug blandt de helt unge bekymrer forskere og fagfolk, fordi alle undersøgelser tyder på, at det er i teenageårene, at ens medicinforbrug gennem resten af livet bliver grundlagt.
“Der er jo mange muligheder for at løse problemer med søvnbesvær, hovedpine, mavepine og nervøsitet. Du kan gå en tur eller tage en snak med dine forældre eller venner, men piller er blevet en mere almindelig løsning, og det er måske ikke altid den bedste måde at løse problemer på,” siger sociolog Bjørn Holstein fra Folkesundhedsvidenskab på KU, der er en af forskerne bag undersøgelsen af børns og unges medicinforbrug. Årsagerne til det øgede medicinforbrug blandt de 11 til 15-årige skal ifølge Bjørn Holstein ikke findes i, at de har det mere skidt. Faktisk er forekomsten af unge med symptomer som hovedpine, mavepine, søvnbesvær og nervøsitet faldende.
Medicin for normale tilstande
Peter La Cour, der er psykolog og forskningsadjunkt på Sociologisk Institut, KU, mener, at vi i stigende grad tager medicin for at regulere helt normale tilstande som eksamensangst, kærestesorg og stress. Og det smitter af på børns og unges holdning til medicin.
“Langt de fleste problemer hos børn og unge kan faktisk bedre løses gennem terapi. Det er uhyggeligt, at det er blevet så udbredt at bruge også stærk medicin, når vi ved meget lidt om langtidsvirkningerne af at tage personlighedsforandrende stoffer midt i en vækstperiode. Stofferne er simpelthen alt for nye på markedet,” siger Peter La Cour. Hans undersøgelser af, hvad der udløser en recept på lykkepiller, viser, at der er 80 procent chance for at tage fejl. Derfor er det fuldstændig diffust, hvad folk får medicin for.
“Usikker diagnostik gør, at for eksempel lykkepiller bliver udskrevet til alt muligt andet end depression. På individplan hjælper den praktiserende læge selvfølgelig bare en person med nogle problemer, men det skaber et samfundsproblem, at alt for mange får medicin for helt naturlige psykiske og sociale problemer,” siger Peter La Cour.
Overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov forklarer, at øget fokus på f.eks. depression har gjort det til en langt mere udbredt diagnose.
“Lykkepiller giver samme effekt som kalktabletter hos 30 procent af de unge. Det siger lidt om, hvor stor psykisk effekt det har bare at få sat ord på problemerne,” siger Per Hove Thomsen. Han er enig i, at terapi virker langt bedre i længden og mindsker risikoen for tilbagefald senere i livet.
Medicin på nettet
Det er de praktiserende læger, der udskriver 90 procent af al medicin i Danmark. Næstformand for Foreningen af Praktiserende Læger, Henrik Dibbern, mener, at lægerne generelt er tilbageholdende med at udskrive medicin til børn og unge, men grænsen for, hvornår man skal bruge medicin ved symptomer som depression eller stress, er ofte et spørgsmål om forhandling mellem læge og patient.
“Vi vil gerne begrænse brugen af medicin blandt børn og unge, men tærsklen for, hvad befolkningen som helhed vil finde sig i, før de vil have medicin, er blevet mindre, og det smitter også af på børn og unge. Men hvis jeg nægter at udskrive receptpligtig smertestillende medicin til en 18-årig, så er der jo også mange andre måder at få medicin på end hos lægen,” siger Henrik Dibbern med henvisning til medicinkøb på internettet.
Børn og unge får ikke kun medicin fra lægen, men også fra forældrenes medicinskab. Og det medicinforbrug kan ikke aflæses i nogen statistikker.
En undersøgelse fra Odense Kommune blandt elever i 7.- 9. klasse fra november sidste år viste, at ni procent havde taget medicin mod søvnløshed inden for den sidste måned.
“Det overraskede os, at så mange børn tager medicin mod nervøsitet og søvnproblemer, for hvor får de den slags medicin fra?” siger sundhedsfaglig konsulent i Odense Kommune Mette Ladegaard. Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at kun 125 børn mellem 10-14 år fik udskrevet sovemedicin i 2005. Derfor må der være en del forældre, der åbner for medicinskabet, mener Mette Ladegaard og kalder det helt uacceptabelt, at forældrene deler ud af deres egen medicin.
“Konsekvenserne ved, at børn og unge får en opfattelse af kroppen som en maskine, der bare skal virke, er, at de glemmer at kigge på deres livsstil og gøre noget aktivt ved deres sundhed,” siger Mette Ladegaard.
Medicinsk markedsføring
Medicin er blevet mere tilgængelig overalt i vores dagligdag. Markedsføringen af lægemidler er også intensiveret. Det er ikke lovligt at markedsføre receptpligtig medicin i Danmark. Derfor har det primært været lægerne, der har været udsat for markedsføring af lægemidler, men i dag er der langt flere kreative metoder, når det gælder markedsføring af lægemidler. Mange af de videnskabelige undersøgelser af lægemidler, der står i fagtidsskrifter, er finansieret af medicinalindustrien, forklarer Henrik Dibbern.
Også det øgede fokus på, at angst, tristhed og rastløshed er sygdomme, der skyldes, at der mangler et kemisk stof i hjernen, mener Peter La Cour, handler om vellykket markedsføring.
“Det er jo den ypperste løgn, at angst og depression på linie med sukkersyge er en fysisk sygdom, som handler om, at patienten mangler et stof i hjernen. De kemiske forandringer, der måtte være, kommer jo af psykiske og sociale påvirkninger, men når de bliver gjort til en sygdom i hjernen, så prøver vi at løse psykiske og sociale problemer medicinsk. Og det kan kun blive til symptombehandling med ufatteligt store offentlige omkostninger,” siger Peter La Cour med henvisning til, at det offentlige støtter receptpligtig medicin med mange millioner om året.
Medicinsk trend
Medicinforbruget vil vokse endnu mere i fremtiden, mener lektor i samfundsfarmaci Claus Møldrup på Københavns Universitet, der har forsket i vores forhold til medicin.
“Børn og unge er bare et spejl af de voksne. Den omgang, vi har med medicin som voksne, smitter af på deres opfattelse af risici eller mangel på samme. Vores mere lemfældige brug af medicin gør også, at de unge er mere risikovillige over for at bruge medicin,” siger Claus Møldrup.
Moderne medicin giver langt færre bivirkninger end tidligere, men Claus Møldrup mener dog også, at vores billede af risikoen ved medicin er præget af, at vi ikke har de samme store skandaler på nethinden, som man eksempelvis havde i 60erne, hvor kvalmemedicin til gravide gav misdannede børn. Derfor er faren ved medicin i dag blevet mere uhåndgribelig.
“Selv om lægen eller apotekeren siger, at der kan være en risiko forbundet med medicin, så er det for de fleste ikke særlig overbevisende, fordi det er andenhånds ikke-erfaringer. Hverken lægen og apotekeren har selv prøvet det,” siger Claus Møldrup og fortsætter:
“Vi udsætter os selv for store ricisi også ved almindelige lægemidler. På den måde er menneskeheden hele tiden med i et stort medicinsk forsøg. Godt nok er lægemidlerne testede, men det er ikke ensbetydende med, at medicinalindustrien ved alt om effekten af dem. Dels fordi lægemidler ikke altid bliver brugt efter hensigten, dels fordi nogle af virkningerne først kan ses på længere sigt.”
Men vi er også mere villige til at tage chancen end nogensinde før, fordi vi i forvejen lever et liv fyldt med klimakatastrofer, kemikalier og kunst, mener Claus Møldrup. Vi tager chancen for at gøre vores liv bedre. Derfor er medicin i dag langt fra kun forbeholdt de syge eller lavere sociale klasser, hvor medicinforbruget traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen eller humøret.
“Det er i høj grad blevet accepteret at bruge medicin til at forbedre sit liv. Det er de højtuddannede, de yngre generationer og folk i byerne, der bruger medicin på den måde, og det gør, at det ikke er så tabuiseret at bruge medicin, men snarere en trend,” mener Claus Møldrup.
Julie Amby har et afslappet forhold til medicin, men har også forbehold, fordi hun er vokset op med en mor, der tog medicin mod alt.
“I dag stræber jeg efter at gå den naturlige vej først, men hvis det ikke virker, så tager jeg medicin,” fortæller hun.
Grænsen for pillespiseriet, går for hende ved nervemedicin.
“Jeg synes, det er skræmmende, fordi du risikerer at miste kontrollen over dig selv i forhold til medicinen, men det er da helt legitimt at gøre det, hvis det kan hjælpe en. Medicin er ikke noget tabu overhovedet i min omgangskreds, men selv om der er en meget åben holdning, så skal alting selvfølgelig være med måde,” siger Julie Amby.
Medicindebat
Hvor meget vil vi dope os selv for at præstere bedre? Peter La Cour efterlyser mere samfundsdebat om vores forhold til medicin.
“Misbrug er det relevante ord, når det gælder medicinforbruget i dag. Ikke for at træde på folk, der har det svært eller er syge, for vi kan ikke alle sammen være fuldblods biodynamiske individer, der ikke spiser piller, men vi har glemt den gyldne middelvej. Hvis vi kommer igennem vores livskriser på piller, så ender vi med en overfladisk tilstand, hvor vi ikke kan løse helt almindelige problemer uden en pille. Vi barnagtigøres kan man sige. Og det er en helt anden slags afhængighed end en kemisk craving, som vi endnu ikke kender omfanget af,” siger Peter La Cour.
Claus Møldrup er enig i, at vi bør tage stilling til det øgede medicinforbrug, fordi det påvirker hele samfundsudviklingen. Når vi peger fingre ad Bjarne Riis dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til cykelsportens verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes med det, mener Claus Møldrup og fortsætter:
“Fra sundhedsmyndighedernes side er det som om, medicin er op til den enkelte. Men hvis vi bruger mange ressourcer på de raske, som tendensen går i retning af, så er der færre ressourcer til de syge. Det er som om, ingen tør tage den diskussion. Lægemiddelindustrien har jo for længst opdaget, at der et kæmpe købestærkt marked i det her, så de vil helt sikkert satse mere på livsforbedrende medicin, så vi måske i fremtiden kan blive mere kreative, mere socialt omgængelige og yde mere på arbejdet bare ved at tage en pille. Men spørgsmålet er om det er der, vi vil hen?”
 Skolemad giver glade børn
Fyens Stiftstidende 23. maj. 2005
MÆT: Madordning forklarer, at svenske børn klarer sig godt i skolen


Der er intet mærkeligt i, at finske og svenske børn klarer sig langt bedre i skolen end de danske børn. Hovedforklaringen er de svenske og finske skolemadordninger.
Det mener lærer og sundhedskonsulent Frede Bräuner, der i mange år har studeret sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne.
I den nylig offentliggjorte internationale PISA-undersøgelsen af skolebørns faglige niveau, klarer Sverige og Finland sig langt bedre end Norge og Danmark, og Frede Bräuner er ikke i tvivl om, at den væsentligste forklaring er kosten.
– I Sverige og Finland har man obligatoriske madordninger i folkeskolerne, mens man ikke har det i Norge og Danmark, siger han.
Glade hjem fra skole
At skolemaden virkelig gør en forskel, bekræfter ægteparret Cristina og Torben Juul. For halvandet år siden flyttede de sammen med deres fire børn fra Nivå i Nordsjælland til Kvidinge i Skåne.
Det viste sig hurtigt, at de lave bil- og huspriser ikke var de eneste gevinster ved at flytte til Sverige.
– Der har været mange positive overraskelser og faktisk ingen dårlige, fortæller Torben Juul.
– Særligt for børnene har det været godt. Vi var lidt nervøse for, hvordan det ville gå med de to ældste i en ny skole med nye kammerater og et andet sprog, men det er gået helt fantastisk. De har aldrig været så glade for at gå i skole i Danmark, som de er her, siger han.
Forklaringen på børnenes begejstring for skolen hænger ifølge Torben Juul, ikke mindst sammen med den obligatoriske svenske skolemadsordning, som går igennem hele skolesystemet lige fra vuggestuen til gymnasiet.
– De får dejlig varm mad hver dag i skolen. Alle spiser sig godt mætte, og det gør en kæmpe forskel. Der er ingen børn, der saboterer undervisningen, fordi de går sukkerkolde og ikke kan koncentrere sig, heller ikke i de sidste timer om eftermiddagen.
– I Nivå skulle vi altid være klar med mad, når vores ældste søn Jens kom hjem fra skole. Han var både træt og sulten. Nu kommer han veloplagt hjem og har lyst til at gå i gang med lektierne med det samme. Det er en helt utrolig forandring, fortæller Torben Juul.
Bryder social arv
Frede Bräuner synes ikke, det lyder utroligt.
– Kosten har en helt afgørende betydning, og det glæder ikke kun for indlæringsevnen. Når man i Finland og Sverige også er langt bedre til at bryde den negative sociale arv, så tror jeg også det hænger sammen med den obligatoriske skolemad.
– Det gælder især i forhold til indvandrere, som ikke har traditioner for madpakker og som ofte har store problemer med at sortere i det store udbud af usunde madvarer. Mange indvandrer bliver flasket op med sød yoghurt, og når de kommer i skole, får de penge med, som de bruger på slik og sodavand. Det er ikke bare slemt, det er storeslemt., siger Frede Braüner.
I lande med obligatorisk skolemad er billedet helt anderledes.
– Den sunde skolemad giver børnene et stabilt blodsukker, der er en forudsætning for, at de har det godt og kan koncentrere sig om undervisningen, men samtidig skaber det en følelse af fællesskab, når man spiser sammen. Det udvikler respekt for hinanden og skaber integration, siger Frede Braüner.

    
Sundhed: Mønsterbrydere: En families forvandling
Politiken 15 september 2007, 6 . sektion side 16
Før var de sløve, overvægtige og irritable. Nu har de sløjfet den elendige mad, sat motionen i system og fået et helt andet liv.

Af Bodil Hauge
Kan man leve uden spaghetti, sukker, hvidt brød, mælk – og fjernsyn? Det kan være svært at forestille sig, medmindre man flytter på landet, iklæder sig havregrødsfarvet genbrugstøj og lægger afstand til hele den moderne verden. Men den provokerende sandhed er, at det godt kan lade sig gøre. Det beviser journalist Ninka-Bernadette Mauritson med sin nye bog, Kernesund familie – sådan!.
Det hele begyndte, da familiens ældste søn, Bertram, fik diagnosen infantil autisme. Han var angst og aggressiv, ville ikke sove om natten og var svær at komme i kontakt med. Han gik i en særlig institution for autistiske børn og havde ingen venner. Hans forældre var trætte, pressede, overvægtige og skændtes ofte. Overskud til lillebror Melvin var der ikke meget af.
For dog at gøre noget begyndte Ninka-Bernadette Mauritson at søge oplysninger om sygdommen på internettet. Her stødte hun på anbefalinger af, at man lagde kosten om. Det gik familien så i gang med. På det tidspunkt spiste de som masser af andre børnefamilier – hvidt brød, pasta, sodavand, pizza, kager og slik i betragtelige mængder. Forandringen begyndte i det små, siden blev det farvel til tilsætningsstoffer, gluten (og dermed rug, hvede, havre og byg), sukker og mælkeprodukter.
I dag trives Bertram, han er roligere og kan begå sig blandt andre.
»Kan man få et barn ud af autismen ved at tage spaghetti, mælk og sukker ud af hans kost? Ja, har jeg lyst til at råbe til alle forældre med adfærdsvanskelige børn«, skriver hun.
Det skal siges, at familien også satte ind på andre fronter. De trænede Bertram efter Doman-metoden, et træningsprogram, som også anvendes til hjerneskadede børn, og som er forholdsvis tidskrævende. Parret skiftedes til at træne med drengen og til at arbejde for deres firma. De sørgede også for, at han fik motion og søvn, og de satte fjernsynet væk, da det gjorde ham urolig.
For nemheds skyld spiste resten af familien den samme mad, som Bertram skulle have. Så ikke nok med, at Bertram fik det bedre, det gjorde resten af familien også. Forældrene tabte de overflødige kilo, fik pænere hud og mere energi.

Hardcore eller gylden middelvej
Foruden familien Mauritsons egne erfaringer indeholder bogen flere andre cases, som lever efter de samme hovedprincipper, men i forskellig dosering. Journalist Katrine Brygmann Salomon beskriver, hvordan hun måtte have hjælp af en sukkerafvænner:
»For mig er sukker et drug. Hundrede procent. Jeg ved godt, at det ikke er sådan for alle. Der er nogle, der ikke er sukkerafhængige. Jeg har veninder, der kan tage et enkelt stykke chokolade og så holde sig fra sukker en hel måned. Hvis jeg får en muffin, vil jeg have hele bageren«.
Beretningerne er ganske forskellige, og der er gode råd og tip til både dem, der ønsker at tage hele turen, og dem, der ønsker en mildere omlægning. Her er både en hardcore udgave af sukkernedtrapningen og en gylden middelvej.
Bogens bageste del rummer opskrifter, tip til naturmedicin og kosttilskud, adresser på forhandlere (mange af dem på nettet) og en I gang-guide. Den ernæringsmæssige side af sagen står ernæringsterapeut Thorbjörg Hafsteinsdottir for.
Ninka-Bernadette Mauritsons mand, Morten, har skrevet kapitlet om motion. Som ung var han eliteløber:
»For mig blev sportslejre en passion og sundt sammenhold vigtigere end de øl, smøger og stoffer, som ellers var en del af folkeskolefællesskabet«.
Men så en dag var han tyk, ugidelig og utilfreds med sig selv. Hans egen far har altid løbet, og han ville gerne give glæde ved løb videre til sine børn. Så han begyndte at træne igen og fik efterhånden resten af familien med. Bogen indeholder et træningsprogram og tip til træning med børn.

Hellere én ting ad gangen
Forfatteren lægger ikke skjul på, at det kræver blandt andet tid, ildhu og planlægning at ændre vaner, og somme tider er det bare svært. Ikke mindst, fordi man nemt kommer til at lægge sig ud med omgivelserne, hvis man ikke vil have kage og ikke vil have børnene til at spise slik. Også på dette område er der masser af gode råd til, hvad man kan svare/gøre alt efter temperament og humør.
Hun og manden går stadig til fester – og drikker alkohol:
»Det er vigtigt at give slip på fornuft og kontrol en gang imellem og te sig tosset«.
Ninka-Bernadette Mauritson var ved at gå ned af stress, fordi hun multitaskede som en gal – og som mange andre kvinder. Det var ikke nok at lave mad. Hun skulle helst nå at vaske tøj og besvare mail imens. Resultatet var, at hun blev udmattet og sur på sin familie over, at de ikke hjalp hende; ikke gav hende, hvad hun havde brug for.
En dag slog hun bremsen i og begyndte at gøre én ting ad gangen. Hun tillod sig også at tage sig tid til at dyrke den motion, hun havde brug for. Det gjorde både hende og resten af familien gladere.
Også på det psykologiske område er der nemlig sket meget, efter at familien blev sund. Ustabilt blodsukker på grund af de mange hurtige kulhydrater, de indtog, gjorde dem nemlig ikke bare sløve og slaskede, men også pirrelige og sløve, mener hun.

Gode råd til unge

Gode råd til unge og ældre

·     undgå sukker, alkohol, raffinerede fødevarer, junkfood og sodavand i dagligdagen

·      spis meget morgenmad – uden sukker

·      spis mellemmåltider – uden sukker

·      spis mange grøntsager

·      spis varieret

·      drik vand

·      spis dagligt en multivitaminpille

·      dyrk motion flere gange om ugen

·      få en masse frisk luft

·      undgå at være beruset i hver weekend

·      drop tobakken – man dør af det

Morgan Spurlocks kostforsøg

 – levede af McDonaldsmad i en måned

Læs mere her

Resultater:

Fra artiklen “Burger-guffernes fede liv” Jyllandsposten den 29. maj 2004